Kappabashi

Jumbo Cook-statuen på Niimi

Den 11 meter høje kokkehoved-statue ovenpå Niimis butiksbygning er det billede alle kender fra Kappabashi, selvom de færreste kan navnet på den. Niimi blev grundlagt i 1907 og er en af gadens ældste virksomheder, og statuen, officielt døbt “Jumbo Cook”, blev sat op i marts 1982 i forbindelse med en ombygning af bygningen. Niimi selv sælger primært uniformer, forklæder og tilbehør til restaurantpersonale.

Kappa-legenden og Sogenji-templet

Gaden er opkaldt efter enten regnfrakker (kappa) der hang til tørre på en bro i området, eller efter købmanden Kihachi Kappaya, som finansierede anlæggelsen af den kanal der engang lå her. Ifølge legenden var vandånderne kappa fra Sumida-floden så rørt over Kihachis generøsitet at de dukkede op nat efter nat og hjalp med anlægsarbejdet. Da Kihachi døde i 1814, blev han begravet i Sogenji-templet, som siden har fået tilnavnet “Kappa-dera” (kappa-templet) og rummer en samling kappa-relaterede genstande, deriblandt en formodet mumificeret kappa-hånd. Templet ligger en kort gåtur fra selve Kappabashi-dori.

Jeg har ikke selv besøgt templet, så det står her som ren faktaviden.

Madmodel-souvenirs hos Ganso Shokuhin Sample-ya

De hyperrealistiske plastikmodeller af mad i restaurantvinduer er opfundet og stadig håndlavet i Kappabashi. Ganso Shokuhin Sample-ya har solgt madmodeller siden 1932 og tilbyder både DIY-workshops (typisk 30-60 minutter, 1.000-2.000 yen) og souvenirs som nøgleringe og magneter i sushi-, laks- og takoyaki-motiver. Sample Shop Maizuru er et andet velkendt sted for det samme.

Jeg har ikke selv prøvet en workshop, men jeg har besøgt butikken og fik købt et par souvenir-nøgleringe med hjem: en laks og en takoyaki. Det er den slags souvenir du faktisk vil have stående, ikke bare en der ryger i en skuffe.

Otte hundrede meter, cirka 170 butikker, alt sammen rettet mod køkken og restaurant. Gaden strækker sig mellem Asakusa og Ueno, med de to hovedgader Kappabashi Honmap-dori og en sidegade der begge bliver gågader under den årlige festival.

Kama-asa Shoten

Grundlagt i 1908 og regnes for den mest turistvenlige af knivbutikkerne. Personalet taler engelsk de fleste dage, og butikken har trykte engelske guides til de forskellige knivtyper. Hvis du kun skal ind i én knivbutik og ikke selv kan japansk, er det her.

Seisuke Knife

Den knivbutik jeg selv har besøgt og anbefaler. Butikken ligger på 2-1-11 Matsugaya i Kappabashi og har siden 2020 haft det største knivudvalg i butikkens kæde, med knive fra anerkendte smede som Yu Kurosaki, Yoshimi Kato og Katsushige Anryu, fra traditionelle japanske former til vestlige designs.

Jeg har ikke selv købt en kniv der, men besøgte butikken sammen med min daværende kæreste, som købte en kokkekniv som gave. Servicen var virkelig god, og det er en stor del af hvorfor jeg kan anbefale stedet.

Bentobokse, køkkenudstyr og engangsartikler

Ud over knivene er gaden fuld af specialbutikker: bentobokse, keramikskåle og -tallerkener, lakvarer, bambusredskaber og engangsservice til restauranter. Det er her du finder det du ikke vidste fandtes som en hel butiks sortiment, som skåle udelukkende til ramen eller stativer udelukkende til sushi. Det er også her jeg selv har handlet: ud over knivbutikken har jeg købt forskelligt køkkenudstyr og en bentoboks med hjem, uden at kunne huske de præcise butiksnavne.

Jeg har selv handlet her: en si-skimmer og et sæt spisepinde jeg stadig bruger den dag i dag, plus en bentoboks.

Kappabashi er en handelsgade, ikke et spisekvarter, men der er ét stop der er værd at kende: Sensing Touch of Earth, en matcha- og kaffebar midt på gaden. Caféen er kendt for sin specialkaffe og økologiske matcha, og har blandt andet en “Kappabashi-tiramisu” på menuen. Jeg har selv drukket matcha der begge gange jeg har besøgt gaden, og det er blevet et fast stop.

Ud over caféen er der ikke identificeret egentlige restauranter specifikt for Kappabashi. Det hænger sammen med at gaden historisk har handlet om engros-salg til restauranter, ikke om at spise selv, så tag turen til Asakusa eller Ueno, begge få minutters gang derfra, når du skal have et rigtigt måltid.

Tag Tokyo Metro Ginza-linjen til Tawaramachi station, brug udgang 3, og gå mod nord i cirka fem minutter. Inaricho station på samme linje er et alternativ i den nordlige ende af gaden, tættere på Ueno-enden.

Der er ingen kendt fælde med stationsnavne der deler navn på tværs af forskellige baner her, i modsætning til nogle af de andre bydele.

Suica, Pasmo og japanske rejsekort

Begge stationer tager almindelige IC-kort som Suica og Pasmo, ligesom resten af Tokyo Metro-nettet.

Gaden blev til som en samling redskabshandlere i slutningen af Meiji-æraen, altså i begyndelsen af 1900-tallet, og voksede for alvor efter krigens afslutning i 1945. Navnet stammer enten fra regnfrakker (kappa) der hang til tørre på en bro i området, eller fra købmanden Kihachi Kappaya, som finansierede kanalanlægget der engang lå her, og som ifølge legenden fik hjælp fra vandånder (også kaldet kappa) fra Sumida-floden. De to forklaringer er formentlig hvorfor gaden for længst har adopteret kappa-figuren som sit officielle maskot, og den dukker op i skilte og butiksudsmykning hele vejen ned ad gaden.

I dag er Kappabashi Tokyos største engroskvarter for restaurantudstyr, med omkring 170 specialbutikker fordelt over 800 meter, og gaden er lige så meget et arbejdssted for byens kokke som en attraktion for turister.

Grundlagt: slutningen af Meiji-æraen (tidligt 1900-tal), for alvor vokset efter 1945
Længde: cirka 800 meter
Antal butikker: cirka 170
Niimi (ældste kendte virksomhed på gaden): grundlagt 1907
Jumbo Cook-statuen: opsat marts 1982
Årlig festival: Kappabashi Dougu Matsuri, en uge omkring 9. oktober